Baggrund

Min baggrundshistorie

Mad og kærlighed hænger sammen.

Jeg elskede min mors mad og ofte bagte hun brød og kage, så det duftede i hele

huset, når vi kom hjem fra skole.

Min mormor lavede også fantastisk velsmagende mad.

Til frokost lavede hun ”små ryttere” som var 1/4 stykker rugbrød m. pålæg og altid

så fint pyntet med karse, fint skåret agurk, tomat mm.

Vi – mine søskende, fætre og kusiner elskede, at spise hos vores mormor, fordi

maden altid var så indbydende og appetitvækkende og serveret i en kærlig og varm atmosfære.

 

Mit arbejdsliv

Jeg er ikke i tvivl om, at mine barndomsoplevelser har haft indflydelse på, at mit

arbejdsliv hele vejen igennem, har handlet om mad og mennesker.

Jeg startede med, at arbejde med ældre på plejehjem og senere tog jeg en pædagog uddannelse og arbejdede med fysisk/psykisk udviklingshæmmede og psykisk syge, som bostøttemedarbejder.

Derefter tog jeg en gastronomassistent udd. og senere en kostpilot udd. og har de

sidste 10 år arbejdet i forskellige køkkener med focus på sund – nærende og lækkert mad, lavet fra bunden af.

Jeg var med i et fantastisk projekt i 2013­ og 2014 på Aarhus Universitetshospital som Madomsorgsvært. Her var vores vigtigste opgaver, at friste og inspirere de

småtspisende patienter til at spise mere og flere mellemmåltider, samt vejlede

omkring kosten under og efter en indlæggelse.

Jeg oplevede, hvor stort behovet er for vejledning og hvor svært det kan være at tage på, når man ikke er klar over, hvad der er mest hensigstmæssigt at spise.

Men det kan der heldigvis gøres noget ved.

 

Link til Madomsorgsværter på Aarhus Universitetshospital

 

http://www.tv2oj.dk/artikel/201198:Aarhus­­Mad­for­helbredelsen

 

Madomsorg for min mor

I december 2014 blev min mor meget syg og mistede helt appetitten.

Hun tabte sig meget og mistede næsten alle sine kræfter. Kunne knap holde på et

glas eller gaffel og måtte en overgang mades.

Hun havde mange smerter og fik derfor meget smertestillende medicin, som

desværre kan have den bivirkning, at man bliver forkvalmet og ikke har lyst til at

spise.

Der skulle derfor noget ekstra lækkert til og jeg fandt ud af, at avocado med rejer var godt, en blanding af skyr/fløde med knust brunkage og blåbær eller knækbrød med flødeost og avocado gik an i den sværeste periode, suppleret med forskellige

proteindrikke.

Lige så stille kom hun til kræfter igen, rigtig godt hjulpet af hjemmehjælpere og –

sygeplejersker, samt fysioterapeut og ergoterapeut fra Syddjurs Kommune. Der blev i den grad støttet op, med mange besøg i døgnet og det gav tryghed.

Et fantastisk tilbud med efterfølgende genoptræning med gangtræning, gymnastik

mm.

Der manglede kun én ting i dette forløb ­ det var hjælp til maden

Det er jo meget underligt, at der ikke er mere hjælp at få, til det allermest basale,

nemlig maden.

Hvad hjælper det, at kunne købe mad og få den bragt, hvis den hverken ser

indbydende ud eller smager af noget.

Der skal mere til og noget ekstra, når man er syg og har kvalme.

Heldigvis havde jeg mulighed for at støtte op omkring madlavningen og instruere

min far, i at varme forskelligt mad. Det var en udfordring for ham, for han har ikke

trådt mange sko tynde i køkkenet, det var min mors område, men han klarerde det flot.

Mine søskende, faster og tante, kom også med mad, som lige kunne varmes og det var en stor hjælp.

Det fortsætter vi med og jeg kan kun opfordre andre pårørende til at gøre det samme.

Så tag hellere en rest mad med end en æske chokolade.